Er du mand og oplever du problemer med stress, angst eller depression? Så kan ”Hel i skoven” være en mulighed for at finde ny styrke og livskraft.
Mentale sårbarheder som stress, angst og depression kan være en del af livet, men de behøver ikke at stationære og dominere. Under forløbet vil vi bruge naturen som ramme for en række aktiviteter, som kan opbygge ressourcer, og vi vil også finde ro omkring bålet med tid til eftertænksomhed.
Læs mere om Hel i Skoven
Opstart: mandag den 9. april
Vi mødes mandag kl. 17.00-20.00 ved Danmarks Jægerforbund, Molsvej 34, 8410 Rønde.
Kontakt os allerede nu, for at blive skrevet op til forløbet. Du skal til en kort opstartssamtale, inden du kan komme på holdet.
Over 12 uger mødes 15 mænd, en gang om ugen. Gruppen faciliteres af en mandlig fysioterapeut fra Syddjurs Kommune og en mandlig naturvejleder fra Danmarks Jægerforbund, der guider jer igennem et forløb i naturen, som bl.a. handler om:
At finde fokus og få overblik
Skabe gode relationer
Aktivitet der gør at du får det bedre og din krop bliver stærkere
Ændre vaner, så din livskraft forbedres
Fortrolighed og nærvær omkring det der måske er svært
Få inspiration fra andre mænd til at komme videre
Vi vil sammen med dig finde ud af, hvad der skal til for at styrke din trivsel. Om du har brug for aktiviteter, fællesskaber, en der lytter eller noget helt andet? Vi bruger gruppen som et trygt forum, hvor man kan dele erfaringer med andre mænd, der kæmper med de samme udfordringer.
Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs Kommune, støttet af Villum fonden.
Ring til os på tlf. 87535080 (kl. 8-9 eller 12-13). Skriv til os på ags@syddjurs.dk