Info om planlægning og byrådets mål

I denne fase undersøger Byrådet om et givent projekt er relevant at arbejde videre med. 

Efterfølgende skal der startes en proces for en mulig lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg og miljøvurdering. Dette forløb er beskrevet fase 2 - 4. 

Ansøgning

En privat udvikler eller fællesskab søger kommunen om lov til at stille et større anlæg op til energi. Inden ansøgningen er sendt til kommunen, kan der være en del aktivitet i lokalområdet.  

Borgergruppe

Det er muligt at danne en borgergruppe og gå i direkte dialog med udvikler og lodsejer om, hvordan projektet vil påvirke landskab og nærmiljøet. Dette går udenom Syddjurs Kommune og er ikke et krav for at politikerne vil kigge på et projektforslag. 

Forundersøgelse/screening

Når Administradtionen har modtaget en projektansøgning, undersøger Administration om projektet:  

• Er muligt at gennemføre med de love og bindinger, som gælder,
• Er relevant i forhold til energiproduktionen, 
• Giver en merværdi og er muligt at indpasse i lokalområdet.   

Desuden kortlægger medarbejderne i alle relevante afdelinger på et indledende stade, hvilke konsekvenser projektet umiddelbart har for omgivelserne. Afslutningen af forundersøgelserne fører til byrådets første beslutning. 

Byrådets første beslutning

Når den indledende screening og forundersøgelse af det foreslåede projekt er klar til politisk behandling, kan Byrådet beslutte om kommunen inviterer borgere og interessenter til at indsende forslag og idéer til bearbejdning af projektet, den videre proces eller for at få afdækket flere perspektiver. Byrådet kan  vælge helt at afvise et projekt på dette tidspunkt. 

Idéer og forslag - tidlig offentlig høring

Den tidlige offentlige høring sætter ofte lys på nogle spørgsmål, som politikerne søger svar på. Spørgsmålene er til for at undersøge nærmere, om det er relevant at at ændre kommuneplanen, så det er muligt at planlægge for et eller flere energiprojekter. I den tidlige offentlige hørig inviteres alle borgerne åbent til at komme med idéer og forslag. Her er der stor mulighed for at påvirke projektet, da det ikke er formet endnu.    

Byrådets anden beslutning 

Når den tidlige offentlige høring er afsluttet, bliver alle høringssvar fremlagt til Byrådet. På baggrund heraf kan Byrådet beslutte om der er projekter, der skal undersøges nærmere i en lokalplanproces. 

Fra sommeren 2025 er der opstartet en screeningsfase, som du kan følge med i her på siden.   

Dialog

Kommunen inviterer naboer og andre interesserede til at gå i dialog om, hvordan projektet bedst kan placeres og se ud. Det kan for eksempel være i form af en markvandring.

Samtidig med at planlægningen starter op bestiller Kommunen en såkaldt miljøkonsekvensrapport. Det er det samme, som man før kaldte en VVM-redegørelse.

Tilretning

Udvikleren retter projektet til ud fra de forskellige input, som kommunen, miljøvurderingen og borgerne er kommet med.

Forslag til lokalplan

Administrationen udarbejder et forslag til lokalplan og tillæg til kommuneplan. Alle relevante afdelinger i kommunen vurderer planerne i en intern høring. Der laves også en miljøvurdering af planerne. Det endelige forslag til planerne sendes i de politiske udvalg.

Byråd behandler forslag

Byrådet behandler forslaget til lokalplanen og tillægget til kommuneplanen. Her kan politikerne beslutte at stoppe planlægningen og dermed også energianlægget. Eller de kan vælge at sende planforslaget til offentlig høring.

Lokalplan i høring

Lokalplan og tillæg til kommuneplan kommer i offentlig høring. Her kan alle interesserede komme med kommentarer.

Høringssvar

Kommunens administration fremlægger høringssvarene for politikerne, som eventuelt resulterer i ændringsforslag til lokalplanen.

Byråd vedtager planer

Byrådet behandler sagen og vedtager højst sandsynligt lokalplanen og tillægget til kommuneplanen.

Mulighed for at klage

Alle har mulighed for at klage til Planklagenævnet over planernes lovlighed i fire uger efter vedtagelsen.

Byggesag behandles

Når lokalplanen er på plads, kan opstilleren søge byggetilladelse til anlægget.

Energianlæg bygges

Byggeriet går i gang, når opstilleren har fået byggetilladelsen.

Elnettet udbygges

Energinet gør elnettet klar til at modtage strøm fra energianlægget, hvis det er relevant. 

Nettilslutning

Når byggeriet er færdigt og elnettet er klar til at modtage strøm, sker tilslutningen til elnettet, hvis det er relevant for det enkelte anlæg. 

Grøn pulje

Foreninger og grupper af lokale borgere kan nu søge penge fra den grønne pulje fra opstilling af elproducerende energianlæg til lokal udvikling. Byrådet vil forinden have besluttet, hvilke kriterier man skal opfylde for at få del i pengene. 

En privat investor kan søge om at stille et større energianlæg, hvis der er en aftale med en lodsejer om det.

Lodsejeren bestemmer selv, hvad han eller hun vil dyrke på sin mark. Det er dog noget andet, når en landmand vil dyrke energi, fordi kommunen skal give tilladelse.

Byrådet i Syddjurs Kommune har lavet nogle principper om opstilling af større anlæg. De står i kommuneplanen. Principperne betyder blandt andet,

• at et større anlæg skal skabe merværdi. Det kan for eksempel være, at det beskytter grundvandet eller giver plads til mere natur.
• at der ikke må stilles anlæg op på fredede områder eller arealer, der er beskyttet af en §3-fredning, Natura 2000. Som udgangspunkt må der heller ikke stilles anlæg op ad fredskov.
• at anlæg skal placeres, hvor de producerer mest energi under hensyn til miljø, landskab og infrastruktur.
• at kommunen ikke endeligt udpeger arealer til solenergi, før der har været en bred dialog mellem lodsejer, investor og naboer.
• At der som udgangspunkt skal arbejdes med et større areal end det byggefelt, der er brug for, for at øge mulighederne for lokal indpasning af energianlægget. 

Kommunens planafdeling vurderer ansøgningen og fremlægger muligheder og begrænsninger for politikerne, men det er politikerne i byrådet, der bestemmer, hvilke energiprojekter der får lov til at blive bygget.

Du kan læse mere om kommuneplanen nederst på siden. 

Du kan påvirke udvikler og lodsejer ved at gå i dialog så snart, du bliver bekendt med projektet. Senere har du flere muligheder for at påvirke kommunens behandling af et solcelleprojekt.

1. Du får mest indflydelse, hvis du kommer med idéer og forslag under den ’forudgående offentlighed’. Det er en slags første høring, inden politikerne beslutter, om vi skal lave tillæg til kommuneplanen og bane vejen for projektet med en lokalplan. På det tidspunkt er alt åbent for ændringer. En første høring sker kun, hvis der er brug for at lave et tillæg til kommuneplanen.
   
   
2. Når byrådet har besluttet, at vi skal gå videre med projektet, holder kommunens planafdeling gerne møder med interesserede borgere, lodsejere og udviklere ude i marken. Her kan vi for eksempel få en snak om, hvordan energiprojektet bedst kan indgå i landskabet.
   
   
3. Den næste høring kommer ret sent i processen. Den giver dig ret til at påvirke forslaget til lokalplan og tillæg til kommuneplanen, som byrådet sender i høring. De danner rammen for projektet, som nu er fastlagt i detaljer. Du kan påpege eventuelle uoverensstemmelser mellem projektet, lokalplanen og intentionen i kommuneplanen. Men det er begrænset, hvor meget du kan påvirke selve projektet på dette tidspunkt. Politikerne får høringssvarene, inden de vedtager planerne. 
   
   
4. Når politikerne har vedtaget de endelige planer, kan du klage over beslutningen til Planklagenævnet. Du kan klage, hvis du mener, lokalplanen eller tillægget til kommuneplanen er i strid med loven.

Syddjurs Kommunes klimamål er defineret i Klimahandlingsplan 2023-2026. Under visionen i Klimahandlingsplanen står der blandt andet, at Syddjurs Kommunes vision er

• at reducere CO2 udledningen med 70 procent i 2030 og 100 procent i 2050.
• at bidrage til, at el- og varmeforsyningen skal dækkes 100 % af vedvarende og bæredygtig energi i 2030

Du kan læse mere om klimahandlingsplanen på klimahandlingsplan23.syddjurs.dk/vision/ 

Klimaaftalen DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark.

Syddjurs Kommune har også forpligtet sig til at leve op til målene i Klimaaftalen DK2020 - der er en fælles klimaplan for hele Danmark. 

Aftalen giver kommunerne en fælles metode og proces til at udarbejde ambitiøse klimaplaner.

Alle kommuner i Region Midtjylland, Realdania Fonden og tænketanken CONCITO er med i samarbejdet. Aftalen erstatter Danmarks Naturfredningsforenings tidligere initiativ ’klimakommune’, som Syddjurs Kommune forpligtede sig til allerede i 2010.

FN's 17 verdensmål

Syddjurs Kommunes klimahandlingsplan tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål med et særligt fokus på:

• mål 7 – Bæredygtig energi
• mål 9 – Industri, innovation og infrastruktur
• mål 13 – Klimaindsats

Andre relevante love og aftaler, som kommunen er forpligtet af:

• VE-loven fra 2019, som definerer rammerne for at fremme vedvarende energi. 
• Klimaloven 2020.
• Borgmesterpagten fra 2011, hvor Syddjurs Kommune forpligter sig til at reducere kommunens samlede CO2 udledning via arbejde med handleplaner, involvering af borgere og energi-regnskaber.
• Aftale med NRGI fra 2019 om at fremme vedvarende energi og udvikling af elnettet.
• Rammerne for kommunens udvikling er defineret i Kommuneplan 2024-2036. 
   

Du kan læse mere om aftalerne aftalerne nederst på siden.

Syddjurs Kommune udpeger ikke arealer til energianlæg. Det skal være frivilligt for lodsejere, om de vil lægge jord til et anlæg.

Til gengæld kan alle søge om at stille anlæg op. Herefter behandler kommunen ansøgningens kvalitet og den merværdi for lokalområdet, projektet tilbyder.

Byrådet har vedtaget en række principper for at godkende energianlæg. De står i kommuneplanens retningslinjer for energi og teknik. Du kan læse mere her Energi og teknik 

Samtidig har Byrådet 25. juni 2025 vedtaget en række hensigter med planlægningen for vedvarende energianlæg. Dem finder du selvstændigt her på siden Screeningsforløb. 

Syddjurs Kommune opfordrer udviklere til at invitere naboer, lodsejer og andre interesserede med i en borgergruppe, hvor de sammen kan snakke om, hvordan et energianlæg kan placeres, så det gavner området bedst muligt. Læs også siden om ’Hvad I kan få ud af det’.

Vi opfordrer også til at indgå individuelle og frivillige aftaler med de naboer, der bliver berørt mest. Det kan være om kompensation eller særlige tiltag, der kan forskønne udsigten eller adgangen til området. Opfordringen er ikke et krav.

Den virksomhed, der vil etablere energiprojektet, vil typisk plante et bredt hegn rundt om. Kommunen og naboerne kan ofte aftale med udvikleren, hvor der skal være levende hegn, og hvordan det skal se ud. Vi kan også aftale at dele anlægget op i mindre dele og arbejde med højderne på anlægget for at få det til at passe med landskabet.

Vi tager så vidt muligt hensyn til, hvor man ser anlægget fra, og hvordan landskabet er formet. Vi lytter også til lokale ønsker og tilpasser projektet, så godt vi kan, ud fra det. 

I forbindelse med kommuneplan 2024 har Syddjurs kommune fået gennemført en opdateret landskabskarakteranalyse, som danner baggrund for drøftelser om indpasning af anlæggene i vores landskaber.  

Byrådet har disse forventninger til en kommende kommune- og lokalplanlægning:

• Planlægningen skal ske i dialog mellem udviklere, kommune og lokalsamfund, og der skal være en plan for fremadrettet lokal dialog og kommunikation.
• Den visuelle påvirkning imødegås i videst muligt omfang. Det kan handle om skærmende beplantning, højde på solceller, placering af solceller, afgrænsning af området og lignende.
• Lokalsamfundenes adgang til stiforløb, (adgang til) bynær natur, biodiversitetsarealer og mulighed for formidling/sundhed/kultur indgår i projekterne.
• Hensyn til miljø samt dyre- og planteliv tilgodeses.
   

Byrådet forventer at ovenstående forventninger er inddraget allerede ved igangsætningssagen, men også at de er bærende og synlige i den videre planlægning.

Herunder kan du læse mere om de beslutninger der indtil videre er blevet taget.

Følgende projekter sendes i forudgående offentlighed den 3. september 2020:

• Solenergi ved Bjørnholm
• Solenergi ved Kolind
• Mesballe fornybar energipark
• Nimtofte solcellepark
• Ridsegård solcellepark

Følgende projekter sendes i forudgående offentlighed den 13. januar 2021:

• Høegholm Energi- og Naturpark
• Sophie-Amaliegård Energi- og Naturpark

Følgende projekt sendes i forudgående offentlighed den 14. april 2021:

• Solenergi ved Dalsgaard

Byrådet beslutter herefter, om kommunen skal gå i gang med at lave de miljøundersøgelser og planer, der skal til, før der kan gives lov til et anlæg. Byrådet kan også vælge helt at afvise et projekt på dette tidspunkt.

Byrådet beslutter den 23. juni 2021, at disse projekter skal igangsættes:

• Mesballe fornybar energipark
• Høegholm Energi- og Naturpark

Følgende projekter igangsættes i 2022:

• Solenergi ved Kolind 
• Solenergi ved Dalsgaard

Igangsætning af disse to kan ske efter den endelige vedtagelse af lokalplaner for Mesballe og Høegholm.

Følgende projekter bliver afvist på byrådsmødet den den 23. juni 2021:

• Ridsegård solcellepark
• Solenergi ved Bjørnholm
• Nimtofte solcellepark

Byrådet ønsker ikke at fremme projekterne ved Ridsegård, Bjørnholm og Nimtofte, da der ud fra en grundig, individuel vurdering – herunder af landskabsmæssige forhold, hensyn til naturen samt nærheden til bysamfund – er andre projekter, som er bedre egnede.

Byrådet beslutter at følgende projekter kan igangsættes medio 2023:

• Sophie-Amaliegaard Energi- og Naturpark
• Solenergi ved Margrethelund

Der ønskes en forudgående offentlighedsfase for et senere indkommet projekt ved Margrethelund i 2022.

Det forventes, at der i 2023 kan præsenteres en igangsætningssag for lokalplanlægning for solcelleprojekter ved Sophie-Amaliegaard og Margrethelund.  

Byrådet beslutter følgende om kommende projekter og planlægning på mødet 18. juni 2025: 

• At gennemføre en ny proces med screening af egnede energiprojekter 
• At der er en deadline for fremsendelse af projekter den 26. september 2025 
• At beslutninger om energiprojekter vil foregå på den anden side af årsskiftet 2025/2026  

Du kan læse referaterne- og afgørelserne fra Byrådsmøderne nederst på siden. 

Du kan få indflydelse på et energiprojekt som beboer i lokalområdet. Du kan gå sammen med andre i en borgergruppe og i fællesskab kontakte lodsejeren og virksomheden, der vil stille energiprojektet op. Hvis I gør det så tidligt som muligt, giver det den bedste dialog og størst indflydelse. I kan også kontakte politikerne i Kommunen med spørgsmål og forslag.

I kan foreslå, hvordan parken kan gøres mere attraktiv for lokalområdet med for eksempel nye stier, træer og buske.

Du kan bede om at få din ejendom vurderet, hvis du mener, et sol- eller vindenergiprojekt i nærheden vil gøre den mindre værd. Hvis taksationsmyndigheden vurderer, at du vil lide et tab på mere end en procent, skal dem, der vil stille solenergi eller vindmøller op, erstatte dit tab.

Du vil få mere at vide om, hvor og hvornår du skal bede om vurderingen, på et borgermøde. Det bliver holdt, når lokalplanen er i høring.

Det vil være den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der fastlægger afstande og vilkår for erstatning. 

Fra det øjeblik, et elproducerende anlæg bliver tilsluttet det offentlige elnet, betaler ejeren af anlægget til Den Grønne Pulje, som Kommunen administrerer.

Politikerne vil opstiller kriterier for, hvordan du kan søge midler gennem den grønne pulje. Kriterierne vil blive opdateret her, når Byrådet har truffet en beslutning. 

Det vil være den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der fastlægger summen pr. forventet produceret MW, der skal indbetales til Grøn Pulje. Dette vil blive oplyst, i forbindelse med planlægningen af det enkelte projekt.  

Når Kommunen godkender et energiprojekt, kan det være for en afgrænset periode. Et solenergiprojekt er typisk berammet til 30 år. Herefter skal solcellerne pilles ned, og marken vil sandsynligvis blive dyrket igen. Ejeren kan vælge at søge om at have solceller i yderligere en periode, men så kræver det en ny lokalplan med mulighed for indflydelse og indsigelse for beboerne i lokalområdet. 

Det vil være den til den tid gældende lovgivning, der fastsætter vilkårene for ny planlægning eller anvendelse af de påvirkede jorder. 

Myndigheder som Politiet, Brandvæsnet, Nabokommuner, Regionen, Vejdirektoratet og Museum Østjylland bliver hørt.

Syddjurs Kommune opfordrer foreninger og distriktsråd til at komme til orde og vil vurdere, hvem der ellers vil blive berørt af en kommende energiprojekt.

Naboer har ret til at komme til orde men er ikke det, der hedder en berettiget høringspart.

Landmanden, der ejer jorden, hvor solcellerne skal stå på, har råderet over sin jord og kan bygge og dyrke, hvad der er tilladt inden for lovens rammer.

Du kan som alle andre stille spørgsmål og give din mening til kende, når Kommunens sender sit forslag til lokalplanen i høring. Du kan være sikker på, at dit høringssvar bliver forelagt politikerne.
Den største indflydelse får I dog, hvis I tidligt går i dialog med dem, der vil bygge energiprojektet. 

Du kan læse mere om processen, ved at trykke på linket nederst på siden. 

Du kan, lige som alle andre, klage over afgørelsen, når Kommunen har godkendt lokalplanen.
Bliver du direkte berørt af et kommende energiprojekt, har du mulighed for at klage over Kommunens godkendelse af projektet. Du kan først klage, når projektet er godkendt, og kun hvis du er berørt af det, der hvor du bor eller ejer et hus.

Du kan læse mere om hvordan du klager, ved at trykke på linket nederst på siden. 

Vedvarende energi kan stort set produceres uden at udlede CO2. Det er godt for klimaet, men vi har ikke nok vindmøller og solceller i Danmark til at dække dit og andres behov for vedvarende energi. Det er derfor, vi i en periode skal dyrke sol på udvalgte marker, indtil andre og måske bedre teknologier kan tage over. Vi har travlt, så vi må anvende de virkemidler, vi har på nuværende tidspunkt.

Dyrket jord frigiver CO2, når jorden drænes, pløjes og gødes. Det gælder især jord med et stort indhold af humus eller andet organisk materiale. Det kalder man tørvejord eller lavbundsjord. Når der står solceller på marken, frigiver den stort set ingen CO2, og det er rigtig godt for vores klimaregnskab.

Flere og flere vandboringer må lukke på grund af forurening fra landbrug. I den tid, der står solpaneler på en mark, bliver den ikke dyrket. Det er med til at beskytte drikkevandet i området mod forurening.

Hvis I samarbejder med den private udvikler af energiprojektet, kan I måske få nye stier, ture og udsigtsposter i lokalområdet til steder, det før har været svært at komme hen til.  Udvikleren og lodsejeren vil ofte være positive over for at etablere en sti på eller langs området, når der ikke længere skal dyrkes afgrøder.

Når et nyt vedvarende energianlæg er tilsluttet elnettet, skal udvikleren desuden betale kommunen et engangsbeløb alt efter, hvor stort anlægget er. I 2021 er det 40.000 kroner per Mega Watt. Vi lægger pengene i en såkaldt ’Grøn pulje’, som du og de andre i lokalområdet kan søge til at udvikle jeres lokale område. Det kan blive til nye stier, udsigtstårne, samlingssteder, ladestandere og andre projekter. 

Reglerne om den grønne pulje står i Energifremmeloven. Du kan læse mere om Energifremmeloven nederst på siden. 

Der er ikke mange insekter og vilde dyr, der trives på en konventionelt dyrket mark, fordi der kun gror én slags planter, og fordi der ofte bliver sprøjtet og gødet. På en mark, med eksempelvis solceller, kan der blandt andet indgås aftale om, at der ikke bliver sprøjtet og gødet, så naturlige og mangfoldige ’ukrudt’ kan blomstre og gro. Det tiltrækker insekter, fugle og andre dyr til området. De vilde dyr får måske lettere ved at komme frem og tilbage mellem forskellige naturområder. Kort sagt bliver der plads til mere vild natur og mere biodiversitet.

Du ser kun de energiprojekter og solcelleparker, der ikke er afskærmet ud mod vejen. Mange af dem opdager du slet ikke, når du kører forbi. I Syddjurs må solenergiprojekter ikke skæmme unødigt, og derfor skal udvikleren sikre passende afskærmning. Vi opfordrer til, at det sker i dialog med lokalområdet. Ud over levende hegn, som udvikleren ofte foreslår, kan det også være udstillingsvægge, skulpturer eller mindre bygninger med relevante formål.

Når et anlæg til solenergi først er etableret, er der mindre aktivitet i området. Der er ingen støj fra landbrugsmaskiner, ingen lugt af gylle og ingen støv fra mejetærskere. Der kan kommer til at gå får eller andre dyr, der græsser, eller også skal der slås græs/blomstereng på arealet 1-2 gange om året.

Når arealet er planlagt til at blive benyttet til energianlægget og tilhørende grønne områder, er det ikke muligt på samme arealer at etablere gylletank, stalde, energipil og lignende på de berørte arealer. 

Byerne vokser, og landskabet forandrer sig løbende. Et energianlæg  er en grøn omstilling i landskabet, der kan erstatte udsigten til kornmarker og blomstrende raps. I stedet kan der komme flere levende hegn med træer og buske, kvidrende fugle og summende bier. I kan lokalt være med til at påvirke, hvordan jeres landskab skal være, hvis I så tidligt som muligt går i dialog med den virksomhed, der stiller energianlæggene op. Alle ledninger fra anlægget bliver skjult under jorden.