Læs og lær om hvad du kan gøre for naturen og biodiversiteten. Alle arealer kan forvildes i et eller andet omfang. Både store og små arealer kan hjælpe biodiversiteten. Det vigtigste er: arbejd med naturen – ikke imod den
Syddjurs Kommune har afsat en pulje på 500.000 årligt til projekter, der fremmer naturen. Der er særligt fokus på biodiversitet, truede arter og klima. Puljen tildeles to gange årligt med en samlet tildeling på 250.000 kr. halvårligt.
Alle med lokalt tilhørsforhold i kommunen kan søge om støtte til projekter. Det kan være: Borgere, lodsejere, foreninger, organisationer, grundejerforeninger og diverse råd. Projektet skal være på arealer i Syddjurs Kommune. Du skal enten eje arealet eller sikre dig den fulde brugsret fra ejer via en fuldmagt. Fuldmagten skal tilføjes din samlede ansøgning.
Puljen tildeles naturprojekter ud fra disse kriterier:
Derudover skal der være fokus på:
Hvis du vil ansøge om Naturpuljen skal du udfylde formularen her på vores hjemmeside. Her skal der udfyldes en beskrivelse af projektet, laves en situationsplan og medsendes et budget.
Billederne viser eksempler på projekter der i hhv. 2021 og 2022, fik tildelt størstedelen af de ansøgte midler. Projekterne har fokus på græsning, fjernelse af nåleskov og etablering af lysåben natur. Projekter som disse kan blandt andet være gode for den beskyttede art: Stor vandsalamander, der ses på billedet til højre.
Sørg som altid for at tjekke op på lovgivningen eller spørg kommunen til råds - hellere en gang for meget end en gang for lidt. Se afsnittet om Kontakt.
Det bedste, man kan gøre for den våde natur, er at lade den være våd. Det kan man gøre ved blandt andet at kaste grøfter til, enten helt eller punktvist, eller stoppe dræn. Vær dog opmærksom på at vandet kommer til at stå på det rigtige areal.
Gamle pilekrat er en af de naturtyper i Danmark hvor der er tilknyttet størst biodiversitet, på tværs af alle artsgrupper, så som svampe, insekter, lav og smådyr (se litteraturlisten). Man bør sørge for at gamle træer og buske får lov at blive, da de kan bidrage til forskellige strukturer på arealet der kan understøtte mange forskellige arter.
Mose i Syddjurs Kommune der både består af lysåbne arealer og gammelt pilekrat hvor der er godt med vand på begge områder, som giver mange levesteder og stor biodiversitet.
Det kan være fint at afgræsse moser, enge og strandenge, eller tage høslæt. Ved græsning med dyr er det vigtigt at der ikke tilskudsfodres, som udgangspunkt. Foder tilføjer næring til arealet og ændrer dyrenes spise- og adfærdsvaner. Er der for lidt mad skyldes det ofte, at der er for mange dyr på arealet.
Er arealet for lille til en gruppe dyr, kan man have flere arealer, der kan veksles imellem. Ved høslæt skal man huske at det afslåede materiale bør fjernes. På den måde fjerner man overflødig næring og øger muligheden for at mange flere plantearter kan vokse der. Det vigtigste er, at få den rette mængde vand på arealet når det drejer sig om våde naturarealer, da mange områder i Danmark er drænet.
Sørg som altid for at tjekke op på lovgivningen eller spørg kommunen til råds, hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Nyetablerede søer kan hurtigt blive et godt nyt levested for mange arter og være med til at understøtte biodiversiteten. For at få det bedste resultat med lokale planter og dyr der hurtigt kan finde frem til søen, er det derfor en god ide at lave søerne i nærheden af eksisterende natur.
Søen skal etableres som naturen selv ville have gjort det, eller så tæt på som muligt. En dyb sø med stejle kanter giver ikke et naturligt dyre- og planteliv. Søen bør have en meget lav hældning fra søbred til søbund og søen bør være lav. Som tommelfingerregel skal hældningen være 1:5, dvs. at når der graves 20 cm ned skal søen være 1 meter bred fra midten til kanten. Søen må gerne udtørre en gang imellem eller fryse til om vinteren. På den måde kan fisk ikke overleve i søen, hvilket betyder at padder og insekter trives bedre, da deres yngel ikke spises. Søen må ikke have øer, men gerne store buer der følger landskabet. Øer tiltrækker fugle, som øger mængden af næring i søen. Søer med mange fugle kan risikere at gro til i alger og blive uklar og lugte. Derfor må man heller ikke opsætte redehuse, eller udsætte ænder eller fisk.
Illustration af den gode sø. Søen har en lav hældning (1:5). Nær bredden er overgangszonen med forskellige engplanter der tåler perioder med oversvømmelser. Herefter er der lavt vand der hurtigt varmes op, hvor padder og deres æg ofte findes. Derefter kommer sumpplanter som kræver konstant vand. Flydeplanterne skal kunne nå både søbunden og vandoverfladen. Til sidst findes undervandsplanterne der kan stå dybt, men også kræver rent vand. Denne sø vil tiltrække mange insekter, padder og planter.
En anden slags sø er et paddeskrab. Her afskrabes det øverste lag jord af ned til omkring 50 cm, med meget lave hældninger og inden for et par år er der kommet planter på land og i vandet, og insekter, padder m.m. har indfundet sig.
Vores vandløb skal til at opfylde biodiversitet formål, frem for kun afvandingsformål. Derfor bør man lade vegetationen i vandløbene være eller kun vedligeholde dem skånsomt med blandt andet le, frem for maskinel opgravning eller grødeskæring. Et større men også meget brugbart tiltag for at øge kvaliteten og biodiversiteten i vandløb er at genslynge de tidligere udrettede vandløb.
Vandløb med sving og fin bredvegetation. Der er vandrøllike i vandløbet med rent vand.
Spidssnudet frø. Den foretrækker vandhuller med lavvandede bredzoner og vil gerne have vanddækket vegetation. De forsvinder ofte hvis der kommer fisk i søen og hvis insekterne forsvinder.
Spidssnudet frø. Den foretrækker vandhuller med lavvandede bredzoner og vil gerne have vanddækket vegetation. De forsvinder ofte hvis der kommer fisk i søen og hvis insekterne forsvinder.
I Syddjurs Kommune har vi mange store arealer, der er karakteriseret som tør natur. De kan enten være overdrev eller heder, med mange urter, høje bakker eller stejle skrænter og ingen eller lidt krat og træer. Ofte er det vigtigste på disse arealer, at der reduceres i mængden af tilgængelig næring i jorden. Jo mindre næring der er, jo flere arter kan konkurrere om pladsen på arealet og jo større bliver biodiversiteten. De to mest brugte metoder til fjernelse af næring er høslæt og græsning.
Den gode græsning handler om hvad man efterlader, ikke om, hvad man fjerner. Helårsgræsning er ofte bedst og vintergræsning er næstbedst. Hvis sommergræsning er den eneste mulighed, skal den være med få dyr eller hvor dyrene flyttes så urterne kan blomstre.
På tørre områder skal der være minimum 3 hektar pr. voksen ko eller hest, ved helårsgræsning. Med dette græsningstryk er der mad nok til hele året og stadig blomster om sommeren. På mindre arealer må man flytte dyrene, når der er spist op. På den måde undgår man tilskudsfodring. Tilskudsfodring tilføjer næring til arealer og modarbejder dermed hensigten med græsning.
Græsning med Islandske heste i Syddjurs Kommune. Hestene skaber mosaik mellem høj og lav vegetation og mellem urter og buske.
Der kan være stor forskel på hvordan forskellige arter af store græssende dyr påvirker et areal. Får spiser alt, og bør kun afgræsse de gode eller sårbare naturarealer om vinteren. Hårdføre racer af køer og heste er gode til at være i den danske natur hele året rundt. De spiser meget græs og fremmer blomster og blomstrende urter. Det afhænger af arealet, hvor mange og hvilke dyr der kan græsse der. Kontakt endelig Syddjurs kommune for en uforpligtende snak om hvilke og hvor mange dyr der vil være bedst for lige dit areal.
Høslæt og slåning af et areal giver en ensformighed, men opfylder kravet om at fjerne næring fra et areal. Græsning giver en mere dynamisk vegetation i mosaik. Der er dog arealer hvor græsning ikke kan lade sig gøre af forskellige årsager og her er høslæt og slåning næstbedst. Læs mere om høslæt og slåning under afsnittet om Generelle tiltag.
Sørg som altid for at tjekke op på lovgivningen eller spørg kommunen til råds, hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Der er mange metoder og tiltag man kan lave i en skov, og jo flere man laver i kombination på ét skovstykke jo bedre. Det giver mange levesteder og dermed stor biodiversitet.
Vi mangler skæve, hullede, halvt og helt døde både stående og liggende træer i Danmark. I dag har mange af de danske skove kun de første trin fra ældningsprocessen. Der er næsten kun små, lige og unge træer. Herefter fældes de f.eks. til tømmer, brænde eller fordi de bliver ”grimme”. For hvert enkelt trin i forældelsesprocessen er der mange arter der kan udnytte træet og vi mangler de store, gamle og døde træer.
Man kan hjælpe ældningsprocessen lidt på vej. Det kaldes også veteranisering. Man kan lave huller, ringe og knække træerne.
Man kan lave huller i træer på mange forskellige måder, hvilket også er godt for biodiversiteten. Nogle arter har behov for store åbninger, andre har behov for små eller smalle åbninger i træet. Nogle arter foretrækker at der er tørt i hulrummet, imens andre arter har brug for høj fugtighed.
Menneskelavede huller i træer. Begge huller er lavet med motorsav i Ahorntræ. Her kan svampe begynde at vokse og insekter kan flytte ind.
At ringe et træ hjælper med at starte forrådnelsesprocessen, men sørger også for at de sidste trin i ældningsprocessen sker i et langsomt og mere naturligt tempo, end hvis man har skåret træet helt over. At ringe et træ vil sige at man fjerner barken hele vejen rundt om stammen. På den måde vil træet langsom dø. Ringning af træer efterligner effekten af fx en buk der har skrabet på træet eller svampe der fjerner barken. Man kan ringe et træ på mange forskellige måder.
Forskellige metoder mod ringning af træ i Tolløkke skov
Når man laver veteranisering eller forældelsestiltag på et træ, skal det foregå et stykke fra stier for at undgå at træet senere kan blive til fare for besøgende i skoven.
Sørg som altid for at tjekke op på lovgivningen eller spørg kommunen til råds, hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Man kan efterligne storm eller lynnedslag i træer. Dette gøres ved at knække træet omkring midten eller ved at knække store grene over. Tiltag som disse vil ofte kræve stort udstyr og professionelle skovarbejdere. Det er vigtigt at træer og grene ikke skæres lige over med sav, da man gerne vil have de store sprækker og halvdøde grene og træer.
Træ der er knækket i en storm. Her er der både stammen tilbage på rod og resten ligger på jorden. Alt sammen er godt for biodiversitet.
Hvis man har et større stykke skov, kan det være en stor fordel at lave en lysbrønd. En lysbrønd er en menneskeskabt skovlysning. Der fældes nogle træer for at skabe et lysåbent område, men det er også vigtigt at beskadige en stor del af træerne i kanten af lysningen. På den måde efterligner man et stormfald af flere træer, der i deres "fald" har ramt nabotræer. Skovlysninger har et stort potentiale for at hjælpe biodiversiteten. Ofte ser man, at der er flest dyr tilknyttet skovkanten, da der ofte både er mere lys, en mosaik af træarter, buske og urter, der er mere vind og mere vand og flere plantearter samlet på et lille område.
Tolløkke Skov uden for Ebeltoft har højtstående vand mange steder der giver mange levesteder. De væltede træer og vandet skaber også en lysbrønd.
Tolløkke Skov uden for Ebeltoft har højtstående vand mange steder der giver mange levesteder. De væltede træer og vandet skaber også en lysbrønd.
Langs nogle af vejene i Syddjurs Kommune blomstrer planterne lystigt og danner grønne forbindelser mellem naturområder til stor gavn for mange smådyr, insekter og fugle, og selvfølgelig planterne der kan sprede sine frø langs vejkanterne, og trafiksikkerheden er stadig god.
Et kvashegn er en simpel konstruktion, som kan give meget til biodiversiteten. Hegnet opbygges med minimum fire stolper i en firkant, hvorimellem der lægges både store og mindre grene og kvas. Udover at hegnet kan markere et skel mellem ejendommene og give læ, så skaber hegnet også mange levesteder for svampe, pindsvin, padder, småfugle, vilde bier og mange flere arter. Endnu mere simpelt er det bare at lave en bunke af kvasmaterialet. Bunken kan ligge i kanten af haven, gerne langs en hæk der kan give passage mellem bunken og andre arealer uden for haven.
Det er vigtigt at man ikke bruger blade, haveaffald eller græsafklip i kvashegnet eller bunken. Disse udfylder de værdifulde hulrum i hegnet, går i forrådnelse og giver næring til jorden under. Dermed vokser hegnet hurtigt til i græs og funktionen af hegnet forsvinder.
Et kvashegn bestående af fire pæle sat i jorden, store og små grene lagt på kryds og tværs og her med to store grene ovenpå for at holde grenbunken nede. Dette er blot et eksempel. Man kan se på de mange blade at hvashegnet også fungere godt som læhegn.
Skal der fældes, eller beskæres et træ, så overvej om en del af stammen kan blive stående. Jo mere af stammen der kan blive stående desto bedre for biodiversiteten. Hvis træet skal fældes helt, så læg stammen i kanten af haven, langs en hæk, som skelmarkør eller sammen i en bunke af grene og lad det være. De større grene kan bruges som stolper til kvashegn og de mindre grene kan bruges som ”fyld” i hegnet. Stående eller liggende dødt ved (træ) er en mangelvare i den danske natur og levested for rigtig mange svampe og insekter. Der er mange insekter kan leve i dødt ved, hvor de også kan være føde for mange andre smådyr, såsom pindsvin og fugle.
Store grene eller hele stammer der skulle fældes kan lægges langs en hæk eller et skel, og give levesteder for mange insekter, svampe og smådyr. Denne stamme er allerede blevet hjem for en række svampe.
Sandhaver, er mindre områder med sand. De kan gøre meget af det samme for biodiversiteten, som sten kan. Samtidig bruger mange smådyr de ubevoksede og dermed varme sandområder til at jage på og grave huller til bolig. En næringsfattig sandhave er også et godt spirebed til mange nøjsomme plantearter der ellers bliver udkonkurreret af græs.
Store sten og stenbunker er en mangelvare i vores vilde natur, men ikke desto mindre er de vigtige elementer og levesteder for mange arter af padder, firben, sommerfugle, biller, edderkopper og bier. Mange arter bruger dem til at varme kroppen op. Det kan både være i det tidlige forår, sene efterår eller på kolde morgener. Andre smådyr og insekter bor i jorden under stenene eller i hulrummene i stenbunken. Tre store sten samlet i et solrigt hjørne eller en bunke af omkring 20 mindre sten sat op ad en lille sydvendt skråning i haven eller ved siden af en lille dam er en perfekt metode til at få mange sommerfugle og andre insekter i haven.
Mange insekter bruger sten til at varme sig på.
Der er meget næring i vores danske natur. Den kommer som oftest fra landbruget eller med nedbøren. Jo mere næring der er tilgængeligt i jorden til planterne, jo hurtigere vokser de og jo kraftigere bliver planterne. Mange planter er karakteriseret ved at klare sig godt uden meget næring, men de bliver skygget væk af græs der bedre udnytter næringen og vokser højt og hurtigt. For at få plads til de lave og de særlige plantearter er det vigtigt at reducere mængden af næring på arealet.
To gode metoder til fjernelse af næring fra et areal, er græsning og høslæt. Der kan være udfordringer og fordele ved begge metoder. Det kan være umuligt at lave høslæt på nogle arealer, imens andre arealer ikke kan afgræsses. For eksempel kan det være umuligt at tage høslæt på en stejl skrænt, der til gengæld fint kan afgræsses. Andre arealer kan være for små til at afgræsse.
Læs mere om græsning med dyr under afsnittet Græsning, og læs mere omkring høslæt og slåning under afsnittet Græsslåning og høslæt.
Hvis et areal er muldjord, kan man fjerne de øverste 40 cm af jordlaget, og erstatte det med nærringsfattigt sand. Herefter kan man lade naturlige planter indvandre. Hvis der er langt til nærmeste naturareal, kan man indsamle plantefrø fra vilde planter i lokalområdet og udså i efteråret.
Sørg som altid for at tjekke op på lovgivningen eller spørg kommunen til råds, hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Slåning af græs er ikke længere bare at slå græs. I dag kan forskellige former for græsslåning og slåningsintervaller give mulighed for blomstring af vilde urter og levesteder for sommerfugle, bier og mange flere insekter og smådyr. De arealer der kan få gavn af en anderledes græsslåning kan være private haver og fælles områder, der ikke benyttes til fodbold eller lignende, som dermed kan overlades til natur.
Man kan nøjes med at slå græsset få gange om året, helst i det tidlige forår og det sene efterår. Dette giver de vilde blomster og urter muligheden for at blomstre og sætte frø. De er en vigtig fødekilde til insekter der skal bruge nektar og pollen, samt til småfugle og smådyr der spiser blomsterfrøene og insekterne.
En anden måde at lave græsslåning er ved mosaik-slåning. Her slås der stier og områder til brug for beboere og aktiviteter. Imens lader man felterne indimellem vokse sig høje i blomster og urter. Disse felter skal dog også slås én i løbet af efterår og vinter.
Ved høslæt skal man huske at det afslåede materiale bør fjernes. På den måde fjerner man overflødig næring og øger muligheden for at mange flere plantearter kan vokse der. Arealet skal ikke gødes da det giver få og kraftige græsser en konkurrencefordel. Man får den bedste effekt af slåning, ved at lave høslæt så sent og så tidligt på året som muligt, men tidligst i august og senest i maj. Hvis man skal tage slæt om sommeren, skal det være på så lille en del af arealet som muligt. Når der tages slæt om sommeren fjerner det blomster og levesteder for mange smådyr.
Slåningstidspunkt, antal slåninger og slåningsmetoden kan have forskellige effekter, som afhænger af hvilket udgangspunkt der er på arealet. Der er forskel på om der er mange urter og lidt græs, eller om arealet er græs-domineret. Syddjurs kommunes naturgruppe hjælper gerne med vurdering af slåning.
Sørg som altid for at tjekke op på lovgivningen eller spørg kommunen til råds, hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Høslæt kan være voldsomt og fjerne store mængder plantemateriale og næring hurtigt, men det fjerner også alle blomstrende planter på en gang. Derfor er det vigtigt at efterlade nogle steder urørte når man slår sit naturareal.
Lokale og selvindvandrende arter er bedst. Danske og hjemmehørende arter er det næstbedste. Undgå udenlandske planter og lad være med at udså blomsterblandinger selvom det er danske planter. Lad i stedet planterne indfinde sig naturligt så de lokale arter får plads og lokale smådyr kan bruge dem.
Det er ikke ulovligt at udså frø til planter og blomster, og heller ikke at udplante udenlandske planter i sin have eller på sin private jord (hvis det ikke er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven). Det kan være solsikker eller morgenfruer. Men, man skal være opmærksom på og gøre op med sig selv, at man i så fald gør det for sig egen skyld, fordi det er smukt, og at det ikke hjælper den danske biodiversitet. Ikke-hjemmehørende planter kan i nogle tilfælde være fine for nogle insekter og smådyr, men de kan udkonkurrere de danske planter. For at hjælpe biodiversiteten er det bedst med hjemmehørende og lokale planter. Ofte er de selvsåede planter bedre til at tilpasse sig lokalmiljøet, bedre til at overleve og det er billigere end at købe frø!
Sørg som altid for at tjekke op på lovgivningen eller spørg kommunen til råds, hellere en gang for meget end en gang for lidt
Ofte er mange af vores haver og offentlige arealer helt flade og ensartede. En terrænændring kan give en sydvendt side med sol og en nordvendt side med skygge. Den kan også give læ, et mere tørt miljø eller et mere fugtigt miljø. Disse ting er alt sammen noget som mange arter af planter, svampe, insekter og smådyr har brug for og som mangler i vores landskab.
Terrænændring ved siden af legepladsen markerer legeområdet og giver en side med sol og en side med skygge. Jordvolden er her dækket med næringsfattigt sand.
Terrænændringer på en græsplæne kan se ud på mange måder, og det er kun fantasien eller behovet på arealet der sætter grænser. Det kan blandt andet være bakker der er cirkelformede eller firkantede. De kan også være halvmåneformet eller snoede og på den måde bruges til at indkredse et rekreativt areal som en fodboldbane, legeplads m.m. Vær opmærksom på at nogle terrænændringer kan kræve tilladelse.
Der er også mange metoder til at etablere en terrænændring, men det vil være nemt at kombinere en ny bakke med etableringen af en sandhave. Først fjernes græstørven fra området til sandhaven og der markeres hvor bakken skal anlægges. Derefter samles alle græstørvene på arealet for bakken, men med bunden i vejret, så jorden bliver blottet. Hvis jorden er muldjord og fed, kan det være en fordel af grave mere af i spirebedet og lægge på bakken og derefter spæde til med næringsfattigt sand.
Sørg som altid for at tjekke op på lovgivningen eller spørg kommunen til råds - hellere en gang for meget end en gang for lidt.
I Danmark har vi en række arter der står beskrevet som invasive på Miljøministeriets hjemmeside. I Danmark har vi 57 arter, der kategoriseres som invasive. Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.
Plante og dyrearter der blandt andet står på listen er: Bjergfyr, Engelsk vadegræs, Fasan, Glansbladet hæg, Gyldenris, Japansk pileurt, Karpe, Kæmpebalsamin, Mårhund, Rynket rose, Pastinak, Sitkagran, Sommerfuglebusk og Kæmpe Bjørneklo m.fl. Den fulde liste kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside (se litteraturlisten).
Der er en række tiltag man selv kan gøre for at bekæmpe invasive arter. Det kan være både forebyggende og ren bekæmpelse.
Forebyggende tiltag kan være at:
Kæmpe bjørneklo står ofte langs vandløb og åer hvor frøene bliver spredt med strømmen. Bladene overskygger alt andet vegetation og den etablerer sig hurtigt nye steder.
Bekæmpelse af invasive arter bør foregå hurtigst muligt efter at arten dukker op, og man bør komme tilbage og sørge for at arten ikke er vender tilbage efterfølgende. Der findes målrettede bekæmpelsestiltag for hver art, som kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under fanen ”Hvad kan du selv gøre” (se link til hjemmesiden under litteraturlisten).
Nogle tiltag kan kræve en tilladelse eller dispensation fra Kommunen. Det kan være etableringen af en sø eller ændring af driften på et beskyttet naturareal. Hvis der er tvivl om hvorvidt et tiltag, stort eller lille, kræver en tilladelse, kontakt da endelig kommunen.
