Sådan får du en smuk naturvenlig have, der summer af liv
En vild have hjælper vores pressede natur, og samtidig giver den dig et hav af oplevelser. Find inspiration og tips til din vilde have her på siden.
Vælg danske arter der blomstrer på forskellige tidspunkter af året, så din have tilbyder pollen og nektar fra tidligt forår til sent efterår. På den måde hjælper du sommerfugle, vilde bier og andre insekter med at finde føde gennem hele sæsonen.
En lang række insekter er tilpasset til at leve på bestemte planter, og disse planter er naturligt hjemmehørende i Danmark. Mange af de sommerfugle, vi har i Danmark, lægger kun æg på ganske få bestemte vilde plantearter. Derfor er det vigtigt at sørge for at disse planter er tilgængelige.
Du vil få det bedste resultat ved at efterligne omkringliggende naturarealer, som dyr og planter så kan indvandre fra. På den måde kommer din have til at danne sammenhæng med naturen i nærområderne.
Omdan et område af din græsplæne til et blomstrende areal ved at fjerne ca. 10 cm af planter og muldjord. Udstik jorden med en spade og grav den væk med en skovl. Fjern dernæst alle planterester og riv jorden godt igennem. Så frøene. Vælg frø, der passer til din jordtype.
Det er vigtigt at du sår på bar jord, ellers vil græsset tage over. Du kan kompostere græstørven ved at dække det til, eller du kan lave det opgravede materiale til en solvendt jordvold. En jordvold vil mange dyr sætte stor pris på.
Er du i tvivl om hvilken jordtype og geografi der former det sted hvor du bor, kan du bruge findplanten.dk
Her kan du få svar på, hvilke planter du kan vælge for at øge biodiversiteten mest i netop din have.
Den kendes på antallet af røde pletter på sine vinger. Køllesværmeren er en natsværmer, men den flyver om dagen. Larverne benytter sig af planter fra ærteblomstfamilien – for eksempel kløver, kællingetand, vikke og fladbælg. Femplettet køllesværmer er tilknyttet lysåben natur som overdrev og enge.
Der er mange forskellige sommerfugle i blåfuglefamilien. Du kan være heldig at få besøg af nogle af dem, hvis din vilde plæne består af blomster som kællingetand, storkenæb og kløver. Blåfugl afsætter gerne æg på timian eller merian, som også er rigtig gode planter din have, hvis du ønsker at give plads til dyrelivet.
Blåhat jordbi er en specialist, hvilket vil sige at den normalt kun søger føde på én plante – nemlig blåhat. Blåhat jordbi kan dog også bruge due-skabiose og knopurt. Fordi Blåhat Jordbi er specialiseret, er det særlig vigtigt at give plads til den flotte blomst blåhat, så der er føde til jordbien.
Eksempel på vild have fyldt med blomster
Gamle løvtræer er særligt værdifulde, fordi de fungerer som levesteder for mange insekter, svampe og fugle. Furer, sprækker i barken og huler i de gamle træer tilbyder levesteder for mange arter. Har du store gamle træer i din have, er det derfor vigtigt at passe på dem og lade dem stå.
Denne korte film er fra Tolløkke skov, og her kan du få en beskrivelse af, hvorfor gamle træer er vigtige for naturen:
Du kan også selv besøge Tolløkke Skov som du finder mellem Ahlvej og Færgevejen lige uden for Ebeltoft.
Har du et stort træ i din have er du rigtig heldig. Pas godt på det!
Spætten vil hakke i stammen på store træer for at finde insekter der gemmer sig under barken.
En lang rækker biller vil have stor glæde af gamle træer som leve og fødested.
Egern bruger ofte gamle træer til at bygge deres reder. Har du samtidig træer med nødder eller bær i din have, vil det være ekstra attraktivt for et egern.
Stort gammelt træ med værdifulde furer
Sten er vigtige for vilde bier, sommerfugle, padder og krybdyr. Sten tilbyder nemlig skjule- og levesteder, mulighed for at lægge æg samt et sted hvor dyrene kan varme sig. Men sten mangler i det danske landskab. Placer nogle stenbunker, stendiger eller et stengærde i din have. Meget gerne sydvendt og solrigt, for så kan de mange vekselvarme dyr opvarme sig på de lune sten.
Læg et par store sten samlet i et hjørne, lav et stenbed, byg en bunke eller anlæg et stendige. Grav gerne stenene en smule ned for stabilitet. Start med de største sten, så bunken bliver solid. Undgå at bruge mørtel, da det lukker de huller, der ellers ville udgøre levesteder. Sten er en perfekt metode til at invitere mange sommerfugle og andre insekter ind i haven. Stenbunker virker fra dag ét og kræver et minimum af vedligehold og arbejde, når de først er etableret.
Hulrummene i stendiget er gode vinterhi for tudsen, men også nyttige om sommeren, hvor de tilbyder skygge og fugtighed. Tudsen spiser gerne sneglene i din have.
Firben er vekselvarme dyr og har brug for både skygge til at køle sig ned og varme steder til at varme sig op. Derfor er stenbunker vigtige for firbenet. De små øgler sætter pris på at æde bladlus og edderkopper.
Sten er gode levesteder for mange smukke og fascinerende biller. Nogle løbebiller er rovbiller og indgår i økosystemet, der opretholder balancen i din have. De spiser mindre insekter og bliver selv spist af fugle.
Sten i have skaber gode vilkår for både dyr og planter.
Når et træ dør og går ud, fortsætter træets værdi som levested for de arter der er tilknyttet dødt ved. Hvis du har et dødt træ, skal du selvfølgelig sørge for at de ikke er til fare. Men skærer du det ned, kan du med stor fordel lade det være som en stub, eller du kan lade det ligge som en dekorativ stamme et sted i haven. Det giver levested for mange insekter, svampe og smådyr.
Et gammelt egetræ kan for eksempel være levested for arter i op til tusind år efter selve træet er dødt. Det tager lang tid for træet at blive nedbrudt, og i den tid er det fyldt med arter, som netop er afhængige af denne proces.
Stående eller liggende dødt ved mangler i den danske natur. Mange træer har ikke fået lov til at blive gamle, dø og forgå. Men en lang række dyr er afhængige af døde træer og nedbrydelsesprocessen. Du kan hjælpe disse dyr, ved at placere stammer og stubbe i din have.
Dyrelivet vil have stor gavn at dette. Dyrene spiser og nedbryder træet. De mange huller og gange, som orme og larver skaber, kan blive til levesteder for andre arter. Enlige bier flytter gerne ind i huller lavet af orme. Det rige dyreliv i et gammelt træ tiltrækker større dyr som spætter, flagermus og pindsvin.
Har du et dødt træ i din have, så lad det endelig stå. Hvis det er nødvendigt for at træet ikke vælter, kan du fjerne kronen og lade 2-4 meter stamme stå tilbage. Dyrelivet vil hurtigt flytte ind.
Placer også gerne træstubbe og store grene rundt omkring i haven. Både liggende og stående stubbe, der nedbrydes langsomt, er vigtige for mange arter. På den måde skaber du et hjem for biller, svampe og smådyr.
Følg dette link, hvis du vil vide mere om dødt ved:
Flagermus yngler og overvintrer gerne i hulheder eller under bark i træer. Når mørket sænker sig, vil de komme frem fra deres skjul og jage insekter. Flagermus kan spise op til tusind myg på en enkelt nat! Så hvis du er træt af myggestik om sommeren, kan du overveje at gøre din have mere flagermusvenlig.
Der findes 17 arter af flagermus i Danmark og de er alle fredede, men flere af dem er truede. Du kan hjælpe dem ved at have gamle træer i din have.
Bænkebider er en vigtig del af fødekæden. Den spiser blade og døde træer, som bliver omdannet til næringsstoffer, der frigives til jorden. Pindsvin, og en lang række andre dyr, spiser gerne bænkebider.
Rød murerbi er en solitær bi, hvilket vil sige at arten lever alene og ikke i flok. Den laver sin rede i huller i træer. Her lægger den sine æg i forseglede celler. Du kan møde rød murerbi fra april til juli. Den røde murerbi er en virkelig god bestøver, fordi den ikke er kræsen og gerne besøger mange forskellige blomster.
Døde træer er slet ikke døde. De bliver nemlig til levested for en lang række svampe, insekter og dyr.
Vand i haven er altid godt for dyrelivet, så hvis du ønsker en have fuld af liv, bør du overveje at etablere vand. Du vil hurtigt se dyrelivet strømme til for at drikke, bade og yngle. Har du plads, kan du anlægge en lille dam.
Hvis du ikke har plads til en dam, kan du i stedet stille baljer, fade eller skåle med vand frem. Placér sten eller grene i vandet, så dyrene kan komme op igen uden at drukne. Har du små vandbeholdere, skal du huske at fylde dem jævnligt i tørkeperioder.
Sommerfugle og andre dyr vil flokkes om det livsnødvendige vand.
Du kan vælge at anskaffe en formstøbt havedam. Hvis du selv ønsker at bestemme form og størrelse, kan du købe en bassindug.
Find et solrigt sted i haven og grav ud. Husk, at vandhullet bør være lavt i den ene ende – på den måde opvarmes vandet hurtigere, så frøer og tudser kan lægge deres æg. Placér sten og grene i kanten af vandhullet, det får damen til at falde naturligt ind i haven, samtidig med at de fungerer som levested og redningsplanke for dyrelivet.
Følg dette link hvis du vil vide mere om vand i haven:
Forskellige arter af mosaikguldsmede vil med stor sandsynlighed flytte ind kort tid efter du har anlagt et vandhul. De kræver nemlig stillestående og rent vand. Guldsmedene vil tilføje liv til din have med deres flotte farver og fascinerende mønstre. De har været på jorden i millioner af år, og kan spores tilbage fra før dinosaurerne.
Vandsalamanderen er i tilbagegang, da mange af dens levesteder er forsvundet. Hvis du laver et vandhul, kan du være heldig, at der flytter en salamander ind. Det kan være spædende at følge dens udvikling fra æg, til den svømmer rundt i vandet og senere går på land.
Der vil med stor sandsynlighed være forskellige frøer, der slår sig ned i dit vandhul. I løbet af foråret vil de lægge deres æg i den lune ende af vandhullet. Her kan du følge deres udvikling fra æg til haletudse – helt tæt på i din egen have.
Eksempel på en have, hvor man har anlagt en dam til gavn for dyrelivet
Gamle grene og kviste er ikke haveaffald, men mad og mulige gemmesteder, hvis det kan ligge uforstyrret i haven som bunker eller kvashegn. Kvas giver læ, føde og levested for både fugle, insekter, svampe og små pattedyr som pindsvinet. I kvashegn eller bunker kan en lang række dyr også overvintre. Samtidig kan hegnet give læ og skabe hyggelige rum i din have – til glæde for både dig og dyrelivet.
Anskaf dig stolper, der kan holde længe i jorden uden at forgå – for eksempel hassel. Slå stolperne i jorden med én meters mellemrum. Hegnet bør have en bredde på 80-90 centimeter. Fyld det derefter op med lange grene og mindre pinde. Med tiden vil hegnet falde sammen, og du kan fylde mere på næste gang, du beskærer din have.
Ønsker du ikke et kvashegn, kan du i stedet lave en kvasbunke i et hjørne af din have. Bevar bunken år efter år, så du undgår at forstyrre de dyr, der har indfundet sig.
Pindsvin flytter ofte ind i bunden af kvashegn eller kvasbunker. De bruger også gerne bunken som vinterhi. Pindsvin er vilde med snegle, så du kan med fordel sætte hegnet op i nærheden af din køkkenhave.
Flere fugle bygger gerne rede i kvashegn, for eksempel rødhals, gærdesmutte og solsort. Fuglene lever af smådyr og insekter, som de finder i og omkring hegnet. Hvis fugle flytter ind, får du glæden af at se dem hente føde, indtil ungerne forlader reden. Mange småfugle synger smukt og skaber liv i din have.
Du kan være heldig, at jordhumlen – som mange kalder brumbassen – flytter ind. Jordhumlen foretrækker at bo tæt ved jorden og slår sig gerne ned i et kvashegn. Hvis du har en køkkenhave, er jordhumlen en effektiv bestøver, der kan være med til at sikre en flot høst.
Eksempel på et kvashegn.
Brug ikke gødning eller gift i haven, hvor du ønsker at give plads til naturen. Mange hjemmehørende plantearter i Danmark er tilpasset næringsfattig jord, så hvis du undlader at gøde får du større variation og flere forskellige vilde blomster. På et gødet areal vil de hurtigtvoksende og dominerende arter tage over.
Sprøjtemidler skader ikke kun de arter, der bekæmpes, men også en række insekter og planter, som er fødekilde for fugle og pindsvin. Der kan desuden være risiko for forurening af vandløb, søer og grundvand, så sprøjtemidler påvirker hele økosystemet negativt. Du bør undlade det i din vilde have.
Buske og krat har høj værdi for dyrelivet. Særligt hvis det er gamle uforstyrrede områder. De giver god mulighed for at dyr kan søge læ, skygge og beskyttelse og ikke mindst føde. Blomstrende bærbuske og træer hjælper både fugle, bier, sommerfugle og biller.
Her er nogle forslag til gode arter du måske allerede har i dit skel:
Find flere her:
Opsætning af redekasser er en måde hvorpå du kan invitere fuglelivet ind i din have. Det kan være på sin plads at opsætte kasser, fordi mange fugle har mistet de steder, hvor de naturligt kan lave reder. Er der ikke store gamle træer med hulninger i din have, er en redekasse et godt alternativ.
Undersøg hvilke fugle der lever i dit nærområde. Denne app kan være til hjælp:
Her kan du både se hvilke fugle der er blevet spottet i dit nærområde, og du kan også optage lydene fra de fugle du kan høre, hvorefter appen identificere fuglene.
Køb eller byg dernæst en egnet redekasse. Størrelsen på hullet er afgørende for hvem der flytter ind. Har du ubehandlet træ fra et projekt liggende, er det oplagt at anvende resterne til at bygge en redekasse. Når kassen er færdig, monterer du den et passende sted i haven.
Mange fugle er territoriale og bryder sig derfor ikke om naboer helt tæt på. Du kan sagtens have mange redekasser i din have, men placer dem gerne med lidt afstand. Husk at tømme redekasserne når ynglesæsonen er slut, så de er klar til et nyt hold unger året efter.
Ugler bygger ikke selv reder og de er således afhængige af hule træer. Hvis gamle træer ikke er tilgængelige er en redekasse et godt alternativ. Uglen fanger mus og rotter i din have.
Mejser flytter gerne ind i redekasser. De har en god hukommelse og husker, hvor de har gemt nødder og frø som vinterforåd. Ved at invitere mejserne ind i din have, kan du følge med, når de samler føde om sommeren og finder det igen om vinteren.
Rødstjerten er er en fugl i fluesnapperfamilien. Den lever af insekter og edderkopper. Om sommeren yngler den i Danmark. Den er en langdistancetrækker og overvintre syd for Sahara.
At lave en jordvold eller en sandbunke i din have er en fantastisk måde at fremme biodiversiteten på. Det er med til at skabe et varieret landskab med forskellige habitater.
Mange dyr har brug for at blive varmet op. Ved at tilføje et varmt, tørt og lysåbent sted i din have, hjælper du blandt andet firben med at trives. Bunken giver også gode betingelser for sommerfugle. Ved at have solbeskinnede områder med tør og bar jord hjælper du også vilde bier, som bor og yngler i jorden. Bunkerne er gode fordi de tilbyder skjulesteder og mulighed for at dyrene kan varme sig op. Desuden lægger nogle bier æg i jorden, og de er således helt afhængige af områder med sandjord, hvor de kan yngle.
En næringsfattig sandhave giver gode også gode betingelser for mange nøjsomme plantearter som ofte er gode for dyrelivet.
Laver du gravearbejde i din have, kan du skabe en lille vold af den jord, du har tilovers. Er der sandjord i din have, kan du med fordel skabe en sydvendt skråning med sand. Begge dele vil skab mikromiljøer og variation i din have, hvor forskellige dyr og planter kan trives.
Når du på denne måde skaber habitater og variation i din have, vil den blive meget værdifuld for plante og dyrelivet.
Selv et lille område vil gøre en stor forskel.
Jordbier graver deres reder i jorden. Ofte i solrige skråninger eller bar jord. De er solitære og lever dermed ikke i kolonier. Jordbier bidrager til bestøvning af planterne i området.
Nogle af arterne er specialister, der kun besøger bestemte blomster. For eksempel hvidbrystet jordbi, som udelukkende søger pollen og nektar på forskellige piletræer. Eller blåhatjordbi, som søger føde på blomsten blåhat.
Firbenet starter dagen med at blive varmet op af solen, og det vil den nyde at gøre på et sandet lunt område. Når firbenet er blevet opvarmet, kan det gå på jagt efter insekter.
Svirrefluer er meget karakteristiske, da de står helt stille i luften, inden de flyver så hurtigt videre at de næsten ikke er til at følge. De er gode bestøvere. Svirrefluens larver spiser gerne bladlus.
God fornøjelse med at skabe din virkelig vilde have!
