Åben anonym rådgivning
Åben anonym rådgivning er til forældre med børn i alderen 0-17 år, og for unge i alderen 13-17 år, som bor i Syddjurs Kommune.
Hvis du oplever udfordringer i din familie, kan en samtale med en familiebehandler være det, der skal til for at få løst jeres udfordringer, eller måske kræver det yderligere hjælp. I dette tilfælde kan familiebehandleren guide jer videre til den rette hjælp.
Hvilke problemer kan jeg henvende mig med
- Hverdagen i hjemmet er udfordrende
- Højt konfliktniveau i hjemmet
- Ensomhed, tristhed, social mistrivsel, problemer med selvtillid og selvværd
- Uenighed om opdragelse
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vurderer, at du kan have glæde af tilbuddet.
Samtaler
Vi tilbyder 1-3 samtaler, og de foregår i vores lokaler i Hornslet. Samtalerne foregår torsdage i tidsrummet kl. 14 – 17.
Kontakt
Du kan komme i kontakt med os på følgende måder:
Ring til os
Du kan ringe til vores familiebehandlere på telefonnummer: 20 31 85 53 og høre mere om muligheden for at få tilbudt en samtale. Du kan ringe på følgende tidspunkter:
- Tirsdag mellem kl. 09.00-10.30
- Torsdag mellem kl. 09.00-10.30
Hvis du ringer på et andet tidspunkt, er du velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren, så kontakter vi dig inden for 5 hverdage.
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at sende SMS til nummeret.
Brug kontaktformular
Send dine kontaktoplysninger og lidt information om hvad din henvendelse handler om i nedenstående kontaktformular. Du vil så blive kontaktet.
Vær opmærksom på at vi holder lukket i alle skolernes ferie og fridage.
Vigtigt
Hvis du ønsker at være anonym, skal du ringe fra et skjult nummer eller skrive fra en mailadresse, der ikke kan spores tilbage til dig.
Tavshedspligt
Vi har tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke kan drøfte vores samtaler med andre uden din tilladelse.
Som udgangspunkt er samtalerne anonyme, men vi har dog skærpet underretningspligt i henhold til Barnets Lov § 133. Det betyder, at vi skal underrette Familierådgivningscenteret, hvis du i samtalen fortæller hvem du er og beskriver problemer af en sådan karakter, at familiebehandleren bliver bekymret for dig og dit barns sikkerhed og udvikling.