Når borgmesteren flytter sit kontor ud til forskellige lokalområder i kommunen, planlægger vi dagen som en kombination af for eksempel virksomhedsbesøg, dialog med lokale repræsentanter, åbent kontor på et centralt sted i byen og såkaldte walk and talks, som er uformelle gåture rundt i området til centrale interessepunkter.
Som udgangspunkt, når det mobile borgmesterkontor besøger et lokalområde, er der offentlig adgang til mobilt kontor samt walk and talk. De øvrige programpunkter er forbeholdt virksomheden selv samt Borgmesteren.
Pressen er velkommen på virksomhedsbesøg og institutionsbesøg, men opfordres til at melde sin ankomst af hensyn til praktikken.
Næste besøg er Ommestrup den 3. november 2026
Programmet for dagen er som følger:
Kl. 09.30-10.15: Virksomhedsbesøg hos Foder Direkt. Forbeholdt virksomheden og Borgmesteren.
Kl. 10.30-12.00: Åbent kontor, Balevej 1A, 8544 Ommestrup. Offentlig adgang. Alle er velkomne.
Kl. 12.30-13.00: Dialog med foreningen bag Bytinget. Forbeholdt virksomheden og Borgmesteren.
Kl. 13.15-13.45: Besøg hos Mørke Egnsarkiv. Forbeholdt virksomheden og Borgmesteren.
Kl. 14.00-15.15: Åbent kontor, Balevej 1A, 8544 Ommestrup. Offentlig adgang. Alle er velkomne.
Kl. 15.15-16.30: Walk and talk. Start ved Balevej 1A. Kom og gå en frisk tur og få en snak om områdets udvikling.
Walk and Talk er uformelle gåture for borgere, Borgmester og Byrådsmedlemmer i Syddjurs Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.
Det næste besøg i rækken er Rostved den 8. december.
Spørgsmål
Vil du vide mere om det mobile borgmesterkontor? Har du spørgsmål, ideer, ris, ros eller emner, du gerne vil drøfte med borgmesteren, når han rykker ud med borgmesterkontoret til dit område? Send os en mail.