Kontakt
Borgerservice
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Telefon: 87 53 50 00
Læs mere om hvordan vi som dataansvarlige i Sundhed og Ældre passer på dine data
I Sundhed og Ældre har vi ansvaret for data i forbindelse med tandpleje, hjemmepleje, sygepleje, træning og rehabilitering, plejehjem og hjælpemidler.
I Sundhed og Ældre er vi underlagt sundhedsloven og serviceloven. Det betyder, at vi arbejder for at fremme sundhed, samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte borger. Vi tilbyder også rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. Derudover tilbyder vi almene serviceydelser og tilgodeser behov, der følger af nedsat fysisk eller -psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer.
Når en af vores autoriserede sundhedspersoner hjælper dig som borger, er de forpligtigede til at føre journal, for at dokumentere hvilken sundhedsfaglig behandling du har fået. Det betyder, at vi indsamler og anvender en række personoplysninger, som har forskellige grader af følsomhed. Det kan for eksempel være om dit helbred, sundhedsoplysninger, cpr. nummer, kontaktoplysninger, navn og adresse.
Vi bruger kun dine personoplysninger, hvis de er relevante i den konkrete sag.
Vi bruger for eksempel personoplysninger i forbindelse med
Ud over de oplysninger, du selv har givet, kan vi få brug for at indhente flere oplysninger. Disse oplysninger kan for eksempel være fra journalsystemer, folkeregistret, hospitaler, egen læge, pårørende fx værge eller samboende eller sundhedsfaglige personer.
Dine oplysninger gemmes i sikre it-systemer hos os og hos eksterne leverandører som vi har en databehandleraftale med.
Som hovedregel beholder vi dine oplysninger i systemerne i fem år efter, din sag er afsluttet. Dog gemmes journaler i Sundhed og Ældre i mindst 10 år.
Oplysningerne slettes herefter fra vores it-systemer.
Vi videregiver som udgangspunkt ikke dine oplysninger uden dit samtykke.
Der er dog situationer, hvor det følger af lovgivningen, at vi er forpligtede til at videregive oplysningerne til andre offentlige myndigheder, institutioner, systemleverandører og eksterne fagpersoner.
Vi videregiver udvalgte oplysninger til for eksempel
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger findes i lovgivningen om databeskyttelse. Der er primært tale om:
Som offentlig myndighed må vi registrere og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt som led i vores arbejde som myndighed.
Der kan i enkelte tilfælde være behov for at indhente dit samtykke til at registrere og behandle dine personoplysninger.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig
Hvis du er utilfreds med måden, vi behandler dine personoplysninger på, kan du klage til Datatilsynet. Vi opfordrer til, at du altid først kontakter den relevante afdeling i kommunen, hvis du har problemer eller spørgsmål.
Hvis du har spørgsmål eller indsigelser vedrørende behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med sagsbehandling eller afgørelser, er du velkommen til at kontakte Borgerservice.
Har du generelle spørgsmål om kommunens behandling af personoplysninger, kan du henvende dig til kommunens databeskyttelsesrådgiver
Mandag-Tirsdag
08:30 - 15:00
Torsdag
08:30 - 17:00
Fredag
08:30 - 12:00
Telefon: 87 53 50 00