Om Beredskab og Sikkerhed
Beredskab & Sikkerhed er det fælleskommunale beredskab, som ejes af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner.
Beredskabet servicerer 225.000 borgere og rykker ud til brande, drukneulykker, færdselsuheld og miljøforurening ca. 1.600 gange om året.
Beredskab og Sikkerhed dækker fra Anholt i øst til Hammel i vest og fra Hinnerup i syd til Havndal nord for Randers. Et område på godt 2.700 km2
Beredskabsplan - Plan for fortsat drift
Beskyttelsesrum
Varetagelsen og vedligehold af beskyttelsesrum i Syddjurs Kommune er kompetenceoverdraget til Beredskab og Sikkerhed.
Generelt er beskyttelsesrum historisk set placeret i de største danske byer, da vurderingen var, at de var i størst risiko for luftangreb.
Det er lige nu vurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste, at der ikke en militær trussel mod Danmark. De trusler vi i stedet skal gøre os klar til, har en anden karakter end under den kolde krig, hvor mange beskyttelsesrum blev oprettet. Vi skal have planer for at kunne opretholde driften af samfundets kritiske funktioner, hvis fx elektricitet eller vand forsvinder i en periode, uanset om det er pga. klimahændelser eller forsyningssvigt eller hybridkrig.
Det er en statslig beslutning, der ligger hos ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, hvis og såfremt at beskyttelsesrum skal klargøres.