Tilskud til bygningsforbedring af boliger i bymidten i Ebeltoft og Hornslet
Pulje til fornyelse af bymidter kan anvendes til bygningsforbedring af boliger beliggende i bymidten i byer over 4.000 indbyggere.
Ejere af boliger beliggende inden for bymidteafgræsningen i Ebeltoft og Hornslet kan søge om tilskud til istandsættelse af bygningens klimaskærm.
Det vil sige udskiftning eller renovering af tag, vinduer og døre samt istandsættelse af facade, sokkel, udvendige trapper med videre.
Facader der vender ud mod et gadeforløb eller en plads og dermed er synlige i bybilledet prioriteres.
Bevaringsværdige bygninger kan få op til 33 % i tilskud. Andre bygninger kan få op til 25 %.
Ansøgningsfrist
Der er fire årlige ansøgningsfrister: 1. januar, 1. april. 1. juli og 1. oktober
Næste ansøgningsfrist er således 1. oktober 2026.
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af de arbejder, der søges tilskud til samt et foto af facaden. Der skal vedlægges et tilbud eller et overslag. Tilskud beregnes på baggrund heraf og tilskuddet kan ikke efterfølgende forøges, selvom de faktiske udgifter måtte overstige det beløb, der er angivet i ansøgningen.
Om puljen
Pulje til fornyelse af bymidter 2026 udgør 864.518 kr.
Puljen kan anvendes frem til den 18. marts 2028.
Råd og vejledning
Syddjurs Kommune yder gerne råd og vejledning i forbindelse med en eventuel ansøgning.
Kontakt Udviklingskonsulent Alette Lena Skov-Hansen, gerne på mail alsh@syddjurs.dk eller mobil 20462522.