Retningslinjer for Pulje til udendørs idrætsfaciliteter
Formål
Puljen har til formål at støtte etablering og renovering af udendørs idrætsfaciliteter, der fremmer fysisk aktivitet og fællesskab for alle aldersgrupper. Midlerne kan også anvendes til faciliteter, der understøtter udendørs vand- og svømmeaktiviteter.
Hvem kan søge?
Godkendte folkeoplysende foreninger med idrætsaktiviteter.
Selvorganiserede og løst organiserede grupper med folkeoplysende karakter (for eksempel mountainbikegrupper). Disse grupper kan søge via deres lokale distriktsråd (Find dit Distriktsråd)
Hvad kan der søges til?
Etablering og renovering af faciliteter med offentlig adgang som:
Faciliteter til havsvømning, kajak og lignende vandaktiviteter.
Projekter på både kommunal og privat jord, forudsat der foreligger en brugsaftale, der sikrer offentlig adgang.
Der ydes ikke tilskud til allerede igangsatte projekter, for eksempel projekter hvor der er indgået forpligtende aftaler, eller hvor arbejdet rent fysisk er påbegyndt.
Puljens rammer
Puljens budget: 1 mio. kr.
Op til 100% støtte af anlægsudgifter.
200.000 kr. af puljen er øremærket til mindre projekter op til 50.000 kr.
Prioriteringskriterier
Ved vurdering af ansøgninger vil der blive lagt vægt på:
Behov og relevans i lokalområdet.
Brugertilslutning og målgrupper.
Tilgængelighed for offentligheden.
Projektets folkeoplysende karakter.
Samarbejde med lokale aktører (for eksempel skoler, institutioner).
Bæredygtighed og fremtidig drift.
Krav til ansøgningen
Ansøgningen skal indeholde:
Projektbeskrivelse med formål og målgruppe.
Budget med angivelse af udgifter og eventuel medfinansiering.
Tidsplan for projektets gennemførelse.
Redegørelse for fremtidig drift og vedligehold.
Dokumentation for adgangsaftale ved projekter på privat jord.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag d. 26. oktober 2025.
Udbetaling og opfølgning Tilskud udbetales til CVR-nummer, som er tilknyttet en NEM-konto, efter nærmere aftale med Kultur og Fritid. Der skal indsendes regnskab og redegørelse for projektets gennemførelse senest ét år efter bevilling.
Økonomi
Ansøgere skal anvende kommunens skabelon for budget og finansieringsplan, som kan downloades her.