Vi kan spare CO2 og samtidig gøre noget godt for fællesskabet i vores kommune, hvis vi bliver bedre til at hjælpe hinanden på vej og udnytte den trafik, der allerede er på vejene. En måde at gøre det på er spontan samkørsel - altså at tomle eller at blaffe.
Sammen med Blaffernationen og interesserede landsbyer og ildsjæle etablerer Syddjurs Kommune nu en række blafferstop, hvor du kan stille dig, hvis du gerne vil have et lift, og hvor alle, der kører rundt med tomme sæder i bilen, kan svinge forbi og tage dig med.
Projektet er støttet af Region Midtjyllands pulje Bæredygtige Landsbyer og Syddjurs Kommunes Landdistriktspulje
Hør Charlie Katniss og Carsten Theede fra Blaffernationen fortælle mere om projektet.