Gebyr for udarbejdelse af miljøgodkendelser og udførsel af miljøtilsyn
Alle virksomheder der får udarbejdet en miljøgodkendelse eller får en anmeldelse behandlet efter Maskinværkstedsbekendtgørelsen eller ”Bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg”, skal betale for vores sagsbehandling.
Derudover er der betaling på tilsyn med visse virksomheder og miljøforhold tilknyttet disse virksomheder.
Det fremgår af Brugerbetalingsbekendtgørelsen, hvilke virksomheder der er opfattet af reglerne for brugerbetaling.
Regningen for vores arbejde med tilsyn, og godkendelser og anmeldelser sendes ud en gang om året, i vinterhalvåret.
Hvis du vil læse mere om brugerbetaling kan du finde mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor priser mv. fremgår.
Fra 1. januar 2026 er gebyrfastsættelsen gået fra at være en statslig fastsat takst til, at være en takst beregnet ud fra Syddjurs Kommunes faktiske udgifter til at udarbejde miljøgodkendelser og udfører miljøtilsyn på virksomheder i kommunen.
Taksten for 2026 er 693 kr. pr. time og der regnes pr. halve timer.