Hvad er en bistå-nål?
Som person med demens, kan det være en udfordring at rejse med bus eller letbane - fx. hvis du har glemt dit rejsekort, glemmer at tjekke ind eller ikke kan finde din billet
Derfor tilbyder Syddjurs Kommune i samarbejde med Midttrafik “bistå-nålen” - et mærke/nål som bæres synligt på tøjet, der viser, at du har brug for ekstra støtte og forståelse, når du rejser.
Med bistå-nålen kan du:
- sikre du kan annullere en bøde, hvis du glemmer at tjekke ind eller ikke kan finde din billet
- få hjælp af chauffører og kontrollører, som er undervist i at genkende og støtte borgere med demens
Nålen kan bæres af demente og personer med demenslignende symptomer.
Nålen er gratis og kan søges gennem kommunens demenskoordinatorer (rådgivere på demensområdet)
Søg en bistå-nål - ring til demenskoordinatorerne
Telefontider: mandag og torsdag, kl. 9-11
Tlf: 87 53 56 85
Mail: syddjurs@syddjurs.dk
> Skriv sikkert til os med MitID